Tyttebøvserne og Venus' brystvorter

 

To gange i Stavnsbåndets historie er der sket det utroligt positive at de store børn og unge har sagt at nu er de trætte af at være vedhæng til de voksne, nu vil de vise at de selv kan få en stamgruppe til at fungere.

 

Første gang var i 1981 hvor de børn vi havde med da vi flyttede ind i 1979 - og som altid sagde at det ikke var dem der ville flytte i bofællesskab, men at de bare var nødt til at flytte med - forlangte at måtte danne deres egen stamgruppe. Forældrene (os) holdt møder om det kunne lade sig gøre og om hvor gammel man skulle være for at kunne være med. Det var de store piger, der var de drivende kræfter både i etableringen af Tyttebøvserne og i det daglig arbejde, men de store drenge fulgte godt med, og det blev en total succes.

 

Da vores Kasper var færdig med sin lærlingeuddannelse som tømmerhandler og skulle søge job, lavede han en brochure på computeren (det var i 1991 - vi var tidlige computer-brugere) som han sendte sammen med sin ansøgning. Heri skrev han bl.a.: At han var vant til at lave mad til 40-50 mennesker. Han fik det første job, han søgte.

 

Så flyttede alle de store børn og til en vis grad også deres forældre, og nye folk med små børn flyttede ind, og i 2002 var der igen tilstrækkelig mange store børn til at gentage eksperimentet. Nu er tiden en anden og stamgruppens navn afspejler dette tydeligt: Nu hed de Venus’ brystvorter. (Endda med en accent i slutningen af Venus).

 

Det fungerede godt i starten, men i løbet af året afsluttede flere deres uddannelser, og nu er tiden sådan at de straks må af sted ud i den store verden. Så i slutningen af Venus’ brystvorters periode måtte de trække på hjælp fra venlige voksne.