| |
Velkommen til Flemmings web-site: Afsked med Bent og Gudrun, John og Kate, Bo og Conny |
Afskedsmiddag for Bent og Gudrun, John og Kate, Bo og Conny i Stavnsbåndet den 20. maj 2005Jeg er jo gammel sømand. Jeg ved ikke hvor mange der ved det. Jeg har sejlet med ØK, med deres kombinerede passager- og fragt-skib Selandia – det uden skorsten – til Østen, til Penang, Malaysia, Singapore, Bangkok, Cambodja, Saigon og hele vejen tilbage. Det var mens jeg læste til ingeniør og bagefter var jeg to år i Søværnet, før Helle og jeg sejlede til Kanarieøerne med Det Forenedes bananbåd Athos, men det var nu som passagerer. Jo, jeg har havvand i blodet?Derfor har Troels Kløvedal og hans evige rejse med Nordkaperen været en drøm for mig - som for så mange andre. En drøm der burde virkeliggøres. En gang omkring 1980 gik det op for mig at det at etablere et bofællesskab, at få det til at virke og få de mange mennesker i bofællesskabet til at fungere sammen - var mit togt med Nordkaperen. Det jeg skulle bruge mit liv på… Det har ikke været præcis den samme besætning hele tiden i Stavnsbåndet, der har været små udskiftninger hen ad vejen, men grundstammen har været den samme eller de få nye er hurtigt indgået i grundstammen. Men nu i 2004-05 oplever vi så at Stavnsbåndet får en næsten total ny besætning, en betydelig andel af de gamle mønstrer af og nye friske kræfter træder til. Måske ligner Stavnsbåndet på den måde endnu mere Nordkaperen, hvor besætningen også selvom det er familien skifter drastisk. Men ok, så sejler vi bare videre med en ny besætning i Stavnsbåndet. De der mønstrer af, sejler videre i tomandsbåde, altså en slags dobbeltscullere. Har I egentlig tænkt på hvorfor dobbeltscullerne altid skynder sig så forfærdelig af sted så de kan blive færdig med at sejle? Når Nordkaperen og Stavnsbåndet er på togt, spiser vi sammen. Vi bliver i bogstaveligste forstand sammenspiste. Ordet har en negativ klang; det skyldes vel at det for det meste bruges af dem der ikke spiser med. Jeg har ledt forgæves efter et navn for dem der spiser alene i de små familier: Solospisere er de jo ikke. Par-spisere lyder sært, men det er jo det det er. Da jeg med Selandia krydsede det Indiske Ocean, en uge tog det hver vej, stod jeg tit ved rælingen og nød synet af flyvefiskene i leg eller rettere i flugt for de springer jo op af vandet for at undgå forfølgerne. Flyvefiskene kan slet ikke flyve, de svæver, men de svæver langt – tit meget længere end skibets længde. Det slog mig at de alle fulgte samme kurs som Selandia, jeg undrede mig, indtil det gik op for mig at dem der ikke fulgte vores kurs, dem så jeg jo slet ikke.. Kære Bent og Gudrun, kære John og Kate og kære Bo og Conny – nævnt i den rækkefølge I mønstrede af. Jeg ønsker jer – trods alt – alt held og lykke når I nu - som par-spisere - turner ud i jeres dobbeltscullere på en anden kurs end os. Ja, jeg ønsker for jer at I stadig en gang imellem på jeres videre færd kan komme til at føle at I svæver som flyvefisk i leg. Så vil vi - den snart sammenspiste nye besætning på Stavnsbåndet -fortsætte vores hidtidige kurs fulgt af de smukke flyvefisk.  Kærlig hilsen Helle og Flemming Tilbage til Flemmings hjemmeside. This page hosted by 
Get your own Free Home Page
|
 |
|
|
|
|
 |
||||
 |
||||
 |
||||
 |
||||
 |
||||
