Foraarets Horisont
Verden er vaad og lys -
Himlen er tung af væde ..
Hjertet er tungt af lykke,
lykkeligt nær ved at græde.
Morten Nielsen
El Horizonte de la primavera
Húmedo y transparente el paisaje,
pesa en los cielos la humedad;
en el corazón pesa la dicha
dichosamente cerca del llanto.
Trad. Antonio Abdo
En esta costa acabas, mar,
y se concluye
el fragor de tus furias.
Pretendes adueñarte
de quien burló tu celo
un día, redimido
del dominio absoluto de tus aguas.
Pues en tu centro
alentaban ya las libertades
que al cabo te forzaron y emergieron
a la busca del sol.
Desde las cumbres
las nieves bajan para devolverte
en sus arterias la libertad huida.
Antonio Abdo oct. 2007
På denne kyst er det slut med dig, hav,
og slut med
larmen fra dit raseri.
Du lader som om du kan overvinde den,
som en dag gjorde grin med din nidkærhed
ved at købe dig fri af
dine vandes absolutte dominans.
Dog i dit hjærte
lever allerede de friheder
der tilslut betvinger dig og dukker op
i deres søgen efter sol.
Fra bjærgene kommer
sneen ned for med sin puls
at give dig din forsvundne frihed tilbage.
Oversat af fij dec. 2007 (efter bedste evne)
Ind i en Stjerne -
Natten er lys, men med drivende Skyer under Maanen.
Sovende blomster duver for Vinden
paa Plænernes skraanen.
Syrenen er afblomstret nu, men Roserne bløder
saa ondt og saa sødt som to Menneskers stjaalne Møder...
Natten tar alle Ting nær. Der er klingende
tomt i det fjerne.
- - Vi gaar med hinanden i Haanden ind i en Stjerne.
Morten Nielsen
Jeg ser de bøgelyse øer ud over havet spredt
Jeg ser de bøgelyse øer ud over havet spredt
så skært og skønt i solen, som aldrig det er set.
jeg ved det, som de ligger der, så er der kun så kort
fra grænse og til grænse. men dette land er vort.
Jeg ser de slægter ,som gik hen mens hundredåret skred,
som vandt på Kongedybet, som under Dybbøl led;
de elsked ungt, de drømte langt, de så kun altfor kort,
men frem af dem stod folket. Og dette folk er vort
Og derfor bøje vi vort sind, hvor vi i verden går,
med længsel mod de strømme, som disse kyster når;
og derfor samle vi hvert navn, som steg af folkets jord,
I dem vor fortid leved, af dem vor fremtid gror.
De rejste ud - de tog imod - fik skabt en rigdom stor
med men´sker og ideer fra verden udenfor.
Men nu har folket fået nok og lukket deres port:
Et lille, bange folk, ja og dette folk er vort.
(3 første vers L. C. Nielsen 1901 - 4 vers fij 2002)
Vi, der valgte regnen
Vi, der valgte regnen, vi har lange valne fingre
og et stort og frodigt hår.
Vi får markens grønne grøde
kastet ned i vores lunger, mens vi går.
Vi, der valgte natten, vi får uglerunde øjne
sået til med sære syn.
Vores fødder træder varsomt
og en tanke trykker sårt på vores bryn.
Vi, der valgte landet, har lidt evigt jord i lommen
og på vores ellesko.
Vores tænder knuser kerner,
tag en enkelt, tag en håndfuld eller to.
Vi der valgte livet går en dag på tværs af vejen,
ender i et efterår.
Vi får regnen, natten, landet
trykket ind mod vores hjerter, mens vi går.
Frank Jæger
Diagnose
Her sidder jeg i forårssol
og digter ved min pult.
Det suger i mit mellemgulv
så sødt og smertefuldt.
De véd: det sug man føler ved
forelskelse og sult.
Jeg slipper alt og styrter til
Café Den Gyldne Krikke
og tager en steg, en mixed grill,
en bøf og lidt at drikke.
Men sulten er der stadigvæk.
Så sult – dét var det ikke.
Piet Hein
Et glas vand
Ræk hånden frem og lad
mig skænke dig et godt glas vand
helt gennemsigtigt klart og fint
helt køligt friskt og ligetil
det er til dig, min ven
ræk hånden frem.
Ræk hånden frem og lån
mig dine sanser
luk op for alt hvad du har glemt
og se det strømmer frem
som vand af hanen
du bliver svimmel og på samme tid helt klar
ræk hånden frem
for sådan var det jo engang
så smukt og enkelt
køligt friskt og ligetil
med appetitten som et hanegal
og alle muskler smurt
og hår på hovedet
Ræk hånden frem og lad mig
trykke den
for der er venskab nok og
visse ting er stadig meget enkle:
at kunne huske
at kunne se hvad der er op og ned
at være glad og vred
Ræk hånden frem
du får et godt glas vand.
Klaus Rifbjerg 1984
I dit korte liv
Undskyld, jeg sir et alvorligt ord:
Det er klogt, at I forstår det straks.
Bare en hyldest til denne jord,
for vi har jo kun den samme slags.
Verden har nu hadet mer end nok:
Vi kan kun besvare med at elske:
Selv i den jordiske kærlighed
findes våben mod et ragnarok.
I dit korte liv
er hver time dyr,
hvert sekund et dyrt sekund
Du glemmer vel ikke, at årene ryer.
Se på dit ur:
Viserne flyer.
Hold dig vågen ven.
Vores lille liv
sluttes inde af en søvn.
Vi er af samme stof,
som drømme gøres af:
Det store tomme rum.
Alle som påstår, der findes mer,
gir os veksler uden underskrift.
Mennsket har dyrket en hob ideer
som erstatning for naturlig drift.
Enkel er din skæbnes smukke lov:
hvert atom forlanger, du skal leve:
Mennsket blev mennske i kærlighed -
gjort i elskov - ja det blev vi dog.
I dit korte liv
er det meste spildt.
Tænk igennem punkt for punkt.
Bedøm du det selv og bedøm det kun mildt:
Håndtryk blev glemt,
chancer blev spildt.
Hold dig vågen ven.
Hvorfor sove nu
i den lyse sommernat ...
Det haster med det kys.
Den kommer, før du tror,
den drømmeløse søvn.
PH 1941
En søgende sol
En søgende sol vandrer stille frem
gennem gader, hvis liv er i stå.
En tomhed slår ind i et enkelt hjem:
Man har ikke mere at nå.
Jeg har fulgtes med solen igennem en by,
hvis varme var svær at forstå -
Jeg har isnet af skræk følt mig ældes og dø,
der er meget man ikke kan nå.
En ætsende lyd fra et horn,
en tromme der piskende slås
fortæller en sandhed til jorden:
Der er meget endnu der skal nås.
fij
What a wonderfull world
I see trees of green, red roses too
I see them bloom for me and you ....
and I think to my self....
What a wonderfull world...
I see skyes of blue and clouds of white,
the bright blessed day, the dark sacred nigth...
and I think to my self
what a wonderfull world
The colours of the rainbow so pretty in the sky
are also on the faces of people going by.
I see freinds shaking hands sayin "how do you do"
They are really sayin "I love you"
I hear babies cry. I watch them grow.
They'll learn much more than I'll ever know...
and I think to my self....
What a wonderfull world...
Yes I think to my self....
What a wonderfull world...
Jeg ser året gå, et nyt på vej
som blomstrer skal for dig og mig,
og jeg tror at vi får
et vidunderligt år.
Jeg ser himlen blå og skyen hvid,
den lyse nat ved sommer-tid,
og jeg ved at vi får
et vidunderligt år.
Og regnbuens flotte farver er himlens smukke tegn
så folk de går og smiler, selv når det er regn.
Og jeg gir jer min hånd, og I ved jeg vil sig´:
Det er netop jer jeg kan li.
Vore børn vokser op, det er ikke svært;
den ny tids krav skal de nok få lært.
For jeg ved at vi får
et vidunderligt år.
Ja, jeg ved at vi får
et vidunderligt år.
Bofællesskabets nytårsfest 1996
Tilbage til Flemmings hjemmeside.
This page hosted by
Get your own Free Home Page